Mange med ADHD brænder ud på arbejdet – men sådan behøver det ikke at være

I deres psykologpraksisser møder de dem stadigt oftere: Voksne med ADHD, der kæmper med de udfordringer, de møder i deres arbejdsliv som følge af ADHD.

Lotta Borg Skoglund, overlæge i almen medicin og psykiatri, og Martina Nelson, chefpsykolog hos Smart Psykiatri i Sverige, har begge specialiseret sig i ADHD.

De voksne med ADHD, der henvender sig hos dem for at få hjælp, kommer meget ofte, fordi de er brændt ud på arbejdet og adskillige gange har oplevet, at de har haft svært ved at finde balancen i arbejdslivet.

”Jeg møder mange mennesker, der er så udbrændte, at de ikke kan kæmpe mere og er crashet. Og andre, der er så tæt på, at de har akut behov for hjælp og er i højrisiko for at blive alvorligt udbrændte. De beskriver ofte, at de har svært ved at regulere deres energi. Den ene uge kan de udrette ekstremt meget, den næste har de ingen energi overhovedet. Det er meget almindeligt, at de fortæller, at de lægger al deres energi på arbejdspladsen, og at de ikke har overskud til fritid, venner, børn og familie,” fortæller Martina Nelson.

Også Lotta Borg Skoglund møder mange voksne med ADHD, der fortæller om, hvordan deres ADHD har spændt ben og gjort, at de længe har følt sig uden for arbejdsfællesskabet.

De udfordringer, som de oplever, at deres klienter beskriver, er forskningsmæssigt dokumenteret, så det giver god mening, mener de to forfattere, at mange med ADHD kæmper en daglig kamp for at få arbejdslivet til at hænge sammen og ender med at brænde ud og forlade arbejdsmarkedet før tid, hvis ikke de får hjælp til at etablere et arbejdsliv, der tager højde for de udfordringer, der følger med diagnosen.

En skattet ressource

Forskning viser, at mennesker med ADHD ofte har svært ved at styre tiden, organisere, selvregulere, motivere sig til opgaver, der ikke interesserer dem, sortere irrelevant information fra relevant, at de har vanskeligt ved at skifte fokus, og at de bruger ekstremt meget energi på at finde tilbage på sporet ved afbrydelser.

Men mange mennesker med ADHD kan under de rette omstændigheder levere ekstremt effektivt og fokuseret, forklarer forfatterne i bogen. Fx kan deres evne til særlig intens indføling med deres omgivelser skabe unikke resultater, og ofte bliver mennesker med ADHD så engagerede i at udføre deres arbejde, at de er i højrisiko for at udvikle arbejdsnarkomani, fordi de bliver så opslugt af arbejde, der interesserer dem. Medarbejdere med ADHD kan med andre ord være en skattet ressource, hvis de får de rette arbejdsbetingelser. Det kan fx være hjælp til at prioritere og afslutte opgaver, frihed til at arbejde på tidspunkter, hvor energien er høj og i omgivelser uden forstyrrelser.

Og det er netop denne viden om ADHD, og det faktum at den mangler på arbejdsmarkedet, der har fået de to forfattere til at skrive bogen.

”Det er ikke rocket science. Hvis man ved lidt mere om, hvordan mennesker med ADHD fungerer, kan man gøre deres arbejdsliv så meget bedre og mere bæredygtigt. Vi tror på, at det at få udbredt denne viden kan forbedre arbejdslivet både for mennesker med ADHD, deres kollegaer og chefer,” siger Lotta Borg Skoglund.

Arbejdsgivere, ledere og HR-afdelinger har brug for både viden og konkrete redskaber til at lave tilpasninger og rammer, der skaber de bedste arbejdsbetingelser for mennesker med ADHD, mener forfatterne.

I bogen beskriver Martina Nelson og Lotta Borg Skoglund de udfordringer, voksne med ADHD typisk oplever i arbejdslivet, og de leverer en række gode råd til, hvilke strategier man kan vælge for at overvinde den modstand, mange med ADHD oplever, og den støtte, arbejdspladsen kan give.

Blandt bogens konkrete tips til chefer, der vil lykkes med at skabe gode rammer for medarbejdere med ADHD, er at skabe gode betingelser for fokuseret arbejde uden afbrydelser – fx ved at lave en klar politik for, hvornår og hvor hurtigt det forventes, at man reagerer på e-mails, at være tydelig i afstemning af forventninger, sætte konkrete mål og delmål og hjælpe med at planlægge, hvornår hvad skal laves, hvorfor, og sætte tydelige grænser for, hvornår opgaven er godt nok løst.  

Det er også et gennemgående credo i bogen, at det er vigtigt, at chefen sætter sig ind i den enkelte medarbejders ADHD-profil og giver tydeligt plads til diversitet på en arbejdsplads. For det er lettere for medarbejdere med ADHD at turde være åben om udfordringer i en arbejdskultur, hvor alle forholder sig til deres udfordringer.  

Bogen gennemgår den nyeste forskning på området, og det hele suppleres med en række hverdagseksempler på typiske ADHD-problemer på jobbet fortalt af mennesker med ADHD.     

Fordomme forhindrer fortsat mange i at fortælle åbent om deres diagnose på arbejdspladsen. Og det er netop det, vi skal væk fra, hvis vi skal lykkes med at skabe bæredygtige arbejdsmæssige rammer for mennesker med ADHD, argumenterer bogens forfattere.

”Der har været meget stigma omkring psykiatriske diagnoser. ADHD er blevet koblet til kriminalitet, misbrug, utilregnelighed, dovenskab osv. Alle de negative fordomme skal vi have forandret. Heldigvis ser vi takter til, at vi i samfundsdebatten er ved at få skabt en mere nuanceret forståelse af, hvad ADHD er. Med bogen håber vi at bidrage til denne afstigmatisering. ADHD er ikke en sygdom, men en måde hjernen er skruet anderledes sammen på,” forklarer Lotta Borg Skoglund.

Når arbejdet overtager

Martina Nelson møder ofte patienter, der fortæller, at de tager en maske på for at skjule deres ADHD, og som har oparbejdet en masse strategier for at skjule deres udfordringer. Men det er ofte en uholdbar strategi.

”Når man gemmer sig, får man ikke mulighed for at møde forståelse og rummelighed fra sine omgivelser. Og der er grænser for, hvor længe man kan gemme sig bag en maske. Det er hårdt, og i længden brænder langt de fleste ud på denne måde,” forklarer Martina Nelson.  

Det moderne fleksible arbejdsliv, hvor grænserne mellem arbejde og fritid er flydende, og hvor kravene til selvledelse og tidsstyring bliver stadigt større, gør ofte arbejdslivet endnu vanskeligere for mennesker med ADHD, der har brug for meget klare rammer og tydelig struktur.  

Bogen henvender sig også til pårørende til mennesker med ADHD, der kan have gavn af at få en dybere forståelse af, hvad der er på spil, når deres ven, kæreste eller familiemedlem har svært ved at slippe arbejdet eller tager arbejdet med hjem for at indhente det forsømte.

For mange af dem, Lotta Borg Skoglund møder i sin praksis, er arbejdet blevet ekstra bærende for deres identitet, fordi de er blevet så opslugt af arbejdet, at det langsomt har overtaget al deres tid.

”Mange taler om sig selv som workaholics. De er fuldstændigt vilde med deres arbejde og har ofret stort set alt andet til fordel for deres arbejde, fordi deres ADHD har gjort, at det var let at fortabe sig i arbejdet. De er ekstra sårbare, når arbejdslivet brænder sammen, fordi de har glemt at passe på sig selv,” forklarer Lotta Borg Skoglund. 

Mennesker med ADHD kan arbejde helt vildt meget. Men de glemmer ofte de pauser, som er nødvendige – ligesom de ofte glemmer helt basale behov som søvn og mad, beskriver forfatterne i bogen.

Life hacks gavner alle

Selv om bogen skitserer en række konkrete ADHD-udfordringer, som forskningen har dokumenteret, er dens måske vigtigste budskab at understrege, at ADHD har så utroligt mange forskellige udtryk, og at chefer, kollegaer og HR-afdelingers vigtigste opgave er at vise åbenhed og nysgerrighed efter at undersøge, hvordan ADHD påvirker den enkelte medarbejder.

”Det er helt afgørende, at arbejdspladsen sætter sig ind i den enkeltes situation og tydeligt signalerer, at på denne arbejdsplads er der plads til os alle sammen. At skabe en ADHD-venlig arbejdsplads er egentlig helt enkelt at se fordelene i, at vi er forskellige og har forskellige behov. Det giver tryghed, når alle kan være dem, de er. Alle mennesker har jo både styrker og svagheder, og vi bør blive bedre til at tale om begge sider, også blandt dem, der ikke har ADHD,” siger Martina Nelson.

Bogen udkom i Sverige for præcis et år siden. Her har den fået stor opmærksomhed, og en række virksomheder, fagforeninger, organisationer og uddannelsesinstitutioner har inviteret Lotta Borg Skoglund og Martina Nelson ud og holde oplæg om og undervise i, hvordan arbejdspladsen kan skabe de bedste rammer for mennesker med ADHD.

”Det er vigtigt at bringe håb og at give arbejdspladser, organisationer og fagforeninger redskaber til at skabe de bedste rammer. Hvis vi formår at skabe de rette rammer, kan vi forløse et stort uudnyttet potentiale og skabe bæredygtige arbejdsliv for mennesker med ADHD, der ellers ville være brændt ud,” siger Lotta Borg Skoglund.

Rummelighed og rammer for medarbejdere med ADHD og andre former for neurodivergens kommer alle til gode, mener forfatterne.

”Mennesker med ADHD har ofte mødt så mange udfordringer i livet, at de har opfundet mange virkelig gode alternative veje og metoder – såkaldte life hacks. Hvis vi kan bringe flere af de her life hacks ind på arbejdspladser, vil det gavne alle,” siger Lotta Borg Skoglund.