Kategorier
Artikel Baggrund

Ny PTSD-diagnose kan skærpe hjælpen til de hårdest ramte

Kompleks PTSD. Det er navnet på en ny posttraumatisk lidelse, der officielt indføres i Danmark fra næste år. Diagnosen kan skubbe til udviklingen af behandlingsformer, der er rettet mod de hårdest PTSD-ramte.

Baggrund

Ny PTSD-diagnose kan skærpe hjælpen til de hårdest ramte

Modelfoto

Kompleks PTSD. Det er navnet på en ny posttraumatisk lidelse, der officielt indføres i Danmark fra næste år. Diagnosen kan skubbe til udviklingen af behandlingsformer, der er rettet mod de hårdest PTSD-ramte

Af Eva Frydensberg Holm

23.04.2021

Få artiklen læst op

Hvordan bliver vi bedre til at behandle krigsveteraner med PTSD?

Det spørgsmål har psykolog Sofie Folke og hendes kolleger i Veterancenteret ofte stillet sig selv gennem årene. For mens omkring 60 procent af de PTSD-ramte veteraner profiterer af deres psykoterapeutiske behandling, viser både international forskning og Veterancenterets effektmålinger, at man ikke rammer de sidste cirka 40 procent.

Nu peger ny forskning på, at de veteraner og andre, der ikke profiterer af behandlingen, muligvis lider af kompleks PTSD.

”Det er interessant for alle, der arbejder psykoterapeutisk med traumeofre. Det betyder nemlig, at vi er nødt til at gentænke vores behandlingstilbud. Lider man af kompleks PTSD, har man udover PTSD-symptomrene også en række andre og mere komplekse symptomer, som vi ikke rammer med den nuværende behandling, ” siger Sofie Folke, der er psykolog og forsker i Veterancenteret.

Griber ind i personligheden

Kompleks PTSD er en ny diagnose. For blot et par år siden besluttede man internationalt at opdele de posttraumatiske lidelser i to grupper, PTSD og kompleks PTSD, og dermed at sætte kompleks PTSD på WHO’s diagnosesystem. Og selv om fagfolk allerede nu taler om kompleks PTSD, bliver diagnosen først officiel i Danmark fra næste år.

Lider man af kompleks PTSD, har man de samme symptomer som PTSD: Genoplevelse, trang til at undgå situationer, der minder om den traumatiserende hændelse og forhøjet alarmberedskab. Men man lider også af nogle mere alvorlige og komplekse symptomer, der griber ind i personligheden.

”Mennesker, der lider af kompleks PTSD, har svært ved at regulere deres følelser, de har problemer i deres relationer, et negativt selvbillede og en oplevelse af, at de er en fiasko. Det er de hårdest ramte, vi finder i denne gruppe,” siger Sofie Folke og forklarer, at det typisk vil være mennesker, der har været udsat for vedvarende traumeeksponering og typisk fra en nærtstående person. For eksempel børn, der har været udsatte for seksuelle overgreb. Men også veteraner, der har været udsendt til krigsområder, får diagnosen.

”Tre måneder i Afghanistan kan i sig selv betegnes som vedvarende traumeeksponering. Men en undersøgelse her fra Veterancenteret har netop vist, at dem, der har traumer tilbage til barndommen, har større risiko for at udvikle kompleks-PTSD efter deres udsendelse.”

Nyt behandlingstilbud

På Veterancenteret er Sofie Folke og hendes kolleger lige nu ved at afprøve et komplekst behandlingsprogram, der primært fokuserer på de såkaldte DSO-symptomer, dvs. de symptomer, der er unikke for kompleks PTSD: Problemer med at regulere følelser, problemer i nære relationer og et negativt selvbillede. På den måde håber de at ramme en del af dem, de ikke nåede med den almindelig PTSD-behandling.

”Vi kan se, at de veteraner, der lider af kompleks PTSD, primært er plaget af de såkaldte DSO-symptomer, derfor har vi fokuseret vores behandling her, ” siger Sofie Folke.

Hun forklarer, at behandlingen af PTSD og kompleks PTSD på flere måder adskiller sig fra hinanden.

”I PTSD-behandlingen arbejder man specifikt med traumeerindringen. Man beder patienten om at gøre det, hun eller han har brugt hele sit system på at undgå. Nemlig at huske sit traume og at tale om sit traume. På den måde kan man få erfaringer med, at man både kan overleve og opnå nye indsigter. Når vi behandler Kompleks PTSD, er vi nødt til at arbejde på en anden måde, fordi det ikke nødvendigvis er traumerelateret længere. Til gengæld har det bredt sig til personens selvværd og relationer. Det er en mere kompleks behandling, hvor vi bringer flere metoder i spil,” forklarer Sofie Folke.

Personlighedsforstyrrelse i mangel på bedre

Cæcilie Böck Buhmann er psykiater, overlæge i psykiatrien og ejer af Traumeklinikken. Hun vurderer, at det giver god mening, at kompleks PTSD er blevet en selvstændig diagnose. Dels fordi den rummer de symptomer, som særligt de mennesker, der har været udsat for gentagne psykiske traumer, har. Og dels fordi den kan identificere nogle af dem, der tidligere er blevet fejldiagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse.

”Jeg tror, at rigtig mange kompleks PTSD-patienter i mangel på bedre har fået en borderline-diagnose. Og det betyder, i hvert fald for en del af dem, at de ikke har fået den nødvendige traumebehandling. Forskning viser, at blandt dem, der tidligere blev diagnostiseret med borderline, vil nogle af dem have borderline, nogle af dem kompleks PTSD – og nogle begge dele,” siger Cæcilie Böck Buhmann.

Mens hun bifalder, at denne gruppe nu opdages, ser hun en anden udfordring.

”Jeg møder klienter i min klinik, der har DSO-symptomer, men ikke PTSD-symptomer. Det kan for eksempel være mennesker med senfølger efter seksuelle overgreb, som ikke nødvendigvis genoplever deres traumer, men til gengæld dissocierer, altså forsvinder fra nuet. Har man ikke alle PTSD-symptomer og DSO-symptomerne, får man ikke diagnosen. Det er et problem, hvis der så ikke er en anden diagnose, der fanger dem,” siger Cæcilie Böck Buhmann.

Det er en problematik, som Sofie Folke kan genkende. En ny undersøgelse fra Veterancenteret viser netop, at mange veteraner søger behandling, fordi de har DSO-symptomer, men ikke nødvendigvis alle PTSD-symptomerne.

”Det gælder for eksempel for balkan-veteranerne, hvis traumer går længere tilbage. De bliver ikke nødvendigvis hjemsøgt af ufrivillige minder om traumet, men til gengæld kan de have relationelle problemer og problemer med at regulere deres følelser. Formelt opfylder de ikke diagnosen for hverken PTSD eller kompleks PTSD, ” siger Sofie Folke og tilføjer:

”Der bør forskes meget mere i denne gruppe, for det at få en diagnose betyder noget i forhold til at få den rette behandling. Men også, hvis man for eksempel vil søge arbejdsskadeerstatning.” 


Eva Frydensberg Holm

Eva Frydensberg Holm

Jornalist og medlem af redaktionsgruppen.

Eva Frydensberg Holm er journalist vil bidrage med dybdegående artikler til Socialt Indblik


Læs også

En normal hverdag på en psykiatrisk afdeling. Er det helt skørt?

De psykiatriske patienter skulle behandles og udskrives efter kort indlæggelse. Og derfor lukkede man for 20 år siden værksteder og andre aktiviteter på de psykiatriske afdelinger. Nu er de på vej tilbage som en del af behandlingen. Fordi det virker.

”Hvorfor ikke møde alle som om, de har et traume?”

Op imod halvdelen af den danske befolkning har været udsat hændelser, der er så voldsomme, at de kan udløse traumereaktioner Med en traumebevidst tilgang kan blandt andet psykologer, læger og socialrådgivere blive bedre til at møde de traumatiserede.

Naturen stabiliserer voldsramte kvinder og børn

Jord mellem hænderne, regndråber på kinden eller iskoldt vand på kroppen. I Krisecenteret Danner bruges naturen til at vække instinkter og sanser – og til at genskabe de fortællinger, som kvinderne har mistet i de voldelige forhold.

Hændernes arbejde giver ro og mening

Allerede som fireårig lærte Anne Kirketerp at strikke, tryllebundet. Tabet af broderen sendte hende dybt ind i skabertrangen. Altid har hændernes arbejde grebet hende, når meningsløsheden er trådt frem. Håndværk bør spille en langt større rolle i hjælpen til psykisk sårbare.

Podcasts

Perspektiv

I PERSPEKTIV giver vi dig nye perspektiver på dit arbejde inden for socialsektoren. Vi flytter din forståelse af verden – både fagligt og personligt

Børnene først – hvordan?

Hvordan sætter vi børnene først? Hvordan får vi barnets perspektiv med i både lovgivning og den daglige indsats for udsatte og anbragte børn i Danmark? Hvad med forældrene? Skal de sidst i køen, når børnene skal sættes først? Og hvor er forskerne i debatten?