Hvis du har en kort uddannelse, lav indkomst, eller bor alene, har du større sandsynlighed for at klare dig dårligere igennem et kræftforløb end kræftpatienter med flere ressourcer.

Hvad angår overlevelse efter kræft, har patienter med kort uddannelse eller lav indkomst dårligere chancer for overlevelse, næsten uanset hvilken kræftform de er diagnosticeret med, i forhold til patienter med lang uddannelse eller høj indkomst.

Dette mønster ses også for visse typer af børnekræft. Blandt børn diagnosticeret med 11 forskellige kroniske sygdomme var den sociale ulighed i dødelighed mest udtalt for børn
med en kræftdiagnose.

Den nye, opdaterede udgave ’Social Ulighed i kræft i Danmark’ inkluderer 74 nye undersøgelser og viser, at der stadig er huller i vores viden om social ulighed i kræft. Blandt andet er der kun få undersøgelser, der belyser social ulighed inden for sjældne kræftformer. Der mangler også viden om social ulighed i tiden fra første symptom på kræft og frem til diagnosen.

”Der er et stort behov for en mere systematisk overvågning af, hvilke grupper af patienter der bruger og har gavn af sundhedstiltag. Man kan bedst sætte ind og rette op, når vi ved, hvordan uligheden kommer til udtryk og har gode data på det,” siger forskningschef i Kræftens Bekæmpelse, professor Mads Melbye, i en pressemeddelelse.

Behov for mere viden

Hvidbogen er den eneste udgivelse, der samler viden og data om ulighed i kræft i Danmark. Det fremgår af den, at der er behov for opdateret viden. Den viden, vi har, er hullet og forældet.

”Undersøgelserne af f.eks. palliation og rehabilitering er basereret på patienter, som modtog palliation eller rehabilitering for 10-15 år siden. Det er et problem, fordi den viden nok ikke længere afspejler virkeligheden,” siger Mads Melbye.

Regeringen fremlagde tirsdag en stor sundhedspakke, og som led i den igangsættes arbejdet med den næste kræftplan, Kræftplan V. Det faglige oplæg til kræftplanen skal bl.a. have fokus på ulighed i kræft.

Det er positivt, at regeringen har ambitioner om at gøre op med ulighed i kræft, siger adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker.

“Hvis uligheden skal mindskes, må man give endnu mere hjælp til dem, der i dag får mindst hjælp, nemlig de mest sårbare patienter. Der er brug for mere proaktive og strukturerede indsatser på tværs af egen læge, kommunen og hospitalet. Tilbud om forebyggelse og mere sundhed skal nå ud til alle dem, der ikke selv opsøger tilbuddene,” siger Jesper Fisker.

Kun seks ud af ti skoler giver alle børn med skoleværing den undervisning, de har krav på.

Det viser en rundspørge til 268 folkeskoler foretaget af fagbladet Folkeskolen.

Her svarer 41 procent af skolerne, at de ikke gennemfører sygeundervisning med alle de elever, som har behov for det. 

Ifølge loven skal elever, der har et omfattende fravær fra undervisningen på grund af sygdom eller psykisk mistrivsel, tilbydes sygeundervisning enten online, i hjemmet eller på skolen.

Men på 16 procent af skolerne modtager de skolevægrende elever overhovedet ikke sygeundervisning, mens 18 procent af skolerne lykkes med at give sygeundervisning til en begrænset del af deres elever med registreret skolevægring.

Den manglende undervisning er et stigende problem. 46 procent af skolerne svarer, at antallet af elever med behov for sygeundervisning er steget de seneste fem år. Kun på fire procent af skolerne er behovet blevet mindre.

Læs også artiklen: Forsker i skolevægring: “Jeg savner et perspektiv, der tager børns oplevelse af mistrivsel for gode varer”

Socialrådgiverne på børne- og familieområdet er så pressede, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde. Det viser en rundspørge blandt medlemmerne af Dansk Socialrådgiverforening.

Ni ud af ti peger på ”højt arbejdspres”, når de skal svare på, hvad de oplever som forhindringer i deres arbejde med udsatte børn, unge og familier.

Det høje arbejdspres har ifølge socialrådgiverne konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde.

26,5 procent svarer, at deres arbejdspres ”i meget høj grad” har negative konsekvenser for kvaliteten af deres arbejde, mens 41,2 procent mener, at det ”i høj grad” gør sig gældende.

Dertil angiver otte ud af ti af socialrådgiverne, at manglende tid udgør en forhindring i forhold til at inddrage børn og unge i deres egen sag. Det er dermed den mulighed, som flest angiver, når de skal pege på forhindringer i forhold til at få inddraget børn og unge i deres sager.

Undersøgelsen viser desuden at:

• Seks ud af ti oplever, at økonomiske hensyn indimellem, ofte eller altid står i vejen for fagligt korrekte anbringelser.

• Otte ud af ti oplever, at økonomiske hensyn indimellem, ofte eller altid står i vejen for fagligt korrekte forebyggende indsatser.

• Næsten halvdelen af socialrådgiverne overvejer at søge væk fra børne- og familieområdet.

Hvordan er børnemiljøet i børnehaverne ifølge børnene? Det har Dansk Center for Undervisningsmiljø spurgt børnene om i det såkaldte Dagtilbudstermometer, der udkom i går.

I rapporten indgår 2.520 besvarelser fra børn i alderen fire til seks år. Målingen er lavet ved hjælp af et talende online-spørgeskema, hvor en lille animeret abe hjælper børnene igennem 20 spørgsmål om det psykiske, fysiske og æstetiske børnemiljø.

Rapporten peger i flere retninger. På overfladen ser det godt ud. Næsten 87 procent forklarer, at de er glade for at gå i børnehave.

Men der er også tal, der måske vækker bekymring:

Omkring en tredjedel svarer ja til, at der er børn, der driller, så barnet bliver ked af det. Og en anden tredjedel svarer ”nogle gange” til samme spørgsmål.

Halvdelen svarer, at de er med til at bestemme, hvad de laver i børnehaven.

Næsten 12 procent har ondt i maven, når de er i børnehaven. En fjerdedel svarer ”nogle gange”.

43 procent svarer ”ja” eller ”nogle gange” på spørgsmålet om, om de bliver skældt ud i børnehaven.

Næsten 44 procent oplever, at der er larm i børnehaven.

Mange unge stifter bekendtskab med arbejdet som pædagog, lærer eller social- og sundhedsassistenter via vikarjob i deres sabbatår. Men det får dem ikke til at vælge at tage en uddannelse inden for faget. Tværtimod.

En ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at omkring halvdelen af de unge svarer, at deres oplevelser har afskrækket dem fra at vælge en uddannelse inden for faget.

Sidste år blev cirka 60.000 optaget på en videregående uddannelse, og hele 42 procent af dem havde brugt hele eller dele af deres sabbatår på at arbejde i en daginstitution, på en skole eller i ældreplejen.

• 45 procent af dem, der arbejdede som pædagogmedhjælper, svarer, at jobbet afskrækkede dem fra videre uddannelse til pædagog.
• 47 procent af lærervikarerne blev afskrækket fra læreruddannelsen.
• 49 procent af dem, der arbejdede i ældreplejen, blev afskrækket fra at tage en SOSU-uddannelse.

Men der er da også dem, der bliver interesserede i jobbet inden for faget. Det gjorde:

• 30 procent af lærervikarerne
• 31 procent af pædagogmedhjælperne
• 23 procent af dem, der arbejdede i ældreplejen.

Antallet af børn, der lever i fattige familier, er faldet for tredje år i træk. Men der er store geografiske forskelle i, hvor udbredt børnefattigdom er. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Rapporten viser, at antallet af børn, der lever i fattigdom, er faldet fra cirka 60.000 til 56.500 fra 2019-2020, hvor tallet er opgjort. Det er stadig et stykke fra de cirka 43.000, som tallet var på i 2015, hvorefter det steg markant i 2016 og 2017.

Der er store kommunale forskelle i udbredelsen af børnefattigdom. I Lolland Kommune er det op mod hvert tiende barn, hvis familie lever under fattigdomsgrænsen, mens det i Allerød er 1 ud af ca. 50 børn, der er fattig.

I alt var der i 2020 241.700 personer, heraf 56.500 er børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen.

Stress, utilstrækkelighed og følelsesmæssig belastning præger i særdeleshed gruppen af FOA-medlemmer under 40 år. Næsten halvdelen overvejer at søge mod en ny branche.

Det viser en ny spørgeundersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.354 medlemmer.

Undersøgelsen viser, at hvert tredje FOA-medlem under 40 år føler sig stresset i meget høj eller høj grad.

FOA stiller blandt andet en række spørgsmål, som de opgør som ”følelsen af utilstrækkelighed”, fordi borgerne/børnene ikke får den hjælp, omsorg eller service, medlemmerne synes er rimelig. I rapporten er kun opgivet tallene for aldersgrupperne og ikke samlet. Af dem under 40 har 58 procent følelsen af utilstrækkelighed enten ”hver dag” (22 procent), ”flere gange om ugen” (20 procent) eller ”hver uge” (16 procent).

Knap halvdelen (45 procent) af medlemmerne under 40 år overvejer at forlade deres fag eller branche.