
Afsnit: 101
Lever vi det liv med vores børn, som vi selv gerne vil?
Hvem har egentlig valgt, at vores børn skal være i institution så længe, som det er tilfældet for de fleste børn i dagens Danmark? Er det forældrene, eller forsøger de blot at leve op til nogle krav fra samfundet, som de måske hellere skulle kæmpe imod?
Det spørgsmål stiller antropolog Sarah Blicher-Koch, der i denne uge er gæst i ”Pædagogisk kvarter”.
I en ny bog ”Livsbevidst – hvordan vi begynder at leve det liv, vi har glemt at leve” opfordrer hun til, at forældre tager et opgør med de samfundsstrukturer, hvor det forventes, at forældre skal gå på arbejde fra 8 til 16, og at deres børn skal være i daginstitution lige så længe.
Lyt med, når hun taler med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen om, om pædagogerne i bedste mening indimellem kommer til at beskytte forældrene fra at vide, at børnene måske ikke altid trives, når de er mange timer i dagtilbud.
Og om dagtilbuddene overhovedet har fået tid og ressourcer til at løfte den opgave, som arbejdsmarkedet pålægger dem, når børn skal være så meget i institution? Var det overhovedet meningen? Hvad gør vi for at ændre det? Kan forældre og pædagoger danne fælles front?
Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.
Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev
Medvirkende
Anja Kristine Hvidberg Olsen og Sarah Blicher-Koch
Musik
Johannes Elslo
Grafik
Sille Jensen
Tilrettelæggelse
Niels Svanborg