Mindre styring og mere ledelse skal give plads til fagligheden. Live fra Folkemødet

”Fagligheden er blevet fortrængt af økonomistyringen i indeværende budgetår. Det er ikke sådan, at man langsigtet prøver at investere i mennesker, så de får det bedre, eller så de kan bidrage mere. Vi skal have styr på økonomien, styr på medarbejderne og styr på borgerne, og det kommer til at fylde og fortrænge fagligheden. Det har jo ikke en snus med ledelse at gøre, men det er kommet til at dominere, så vi desværre kan møde ledere, der tror, at dér, hvor de skal lykkes, det er, at de udelukkende skal holde budgettet,” siger Dorthe Birkmose i et nyt afsnit af podcastserien ”Forråelsens ansigter”, som er optaget på Folkemødet i juni.

I podcasten debatterer psykolog Dorthe Birkmose sammen med antropolog Dennis Nørmark, der er forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan” og Nana Vaaben, der er ph.d. og gennem flere år har forsket i moralsk stress.

”Rigtig mange ledere står i en situation, hvor de skal beslutte, om de vil overholde budgettet, om de vil overholde lovgivningen, eller om de vil udhule et andet af deres ansvarsområder, så de er faktisk lige så moralsk stressede som deres medarbejdere,” supplerer Nana Vaaben.

Alle tre ser behovet for mere ledelse og mindre styring, hvis fagligheden skal tilbage i fokus i socialsektoren.

Mistillid til medarbejdernes faglighed

Dennis Nørmark ser, at der særligt de sidste 30 år er sket en afkobling mellem ledelsen og fagligheden, fordi lederne i toppen ikke længere kommer med en faglig uddannelse og ballast inden for det fag, som de skal lede.

”Lederne forstår ikke rigtig medarbejdernes faglighed. Den er måske lige frem mystisk, fordi man har ikke noget indblik i den, og derfor begynder man at styre i stedet for. For nogle år tilbage spurgte man kommunale chefer, om det med, at man har fået generalistledelse i toppen, betød, at man bruger måling og styreinstrumenter mere, og det mente 60 procent af lederne. Så de ved godt selv, at jo mindre faglighed, der er på fagområderne, man leder, jo mere går vi i retning af styring,” siger Dennis Nørmark, der ser en mistillid mellem ledelsen og fagmedarbejderne, fordi der mangler en forståelse for deres arbejde.

”Der er opstået en mistillid til de ansatte og deres faglighed ud fra en idé om, at mennesker per definition prøver at slippe af sted med at gøre mindst muligt og få mest muligt ud af det. Der er en nervøsitet for, at folk sidder og lopper den af uden at lave deres arbejde. Det er den ene ting, de er nervøse for. Men de er også nervøse for, at de gør alt for meget og lader deres gode hjerte løbe af med dem, så kommunen så hænger på regningen. Fordi de ved godt efterhånden, at de mennesker, som er ansat i vores offentlige sektor, som har med andre mennesker at gøre, har ansvar for andre mennesker. De vil gerne gøre en forskel for folk. Og det kan man godt forstå, og hurra og tak for det. Det som kommunerne, regionerne og arbejdspladserne er nervøse for, det er, hvad kan det komme til at koste? Så de er både nervøse for, at de gør for lidt, og for, at de gør for meget. Så ja, det er ikke nemt at gøre tingene rigtigt,” sige Nana Vaaben.

I podcasten fortæller Dorthe Birkmose, Nana Vaaben og Dennis Nørmark mere om, hvad styringen betyder for fagligheden og for risikoen for forråelse og moralsk stress. Og de taler om, hvordan vi kan få fagligheden tilbage frem for styringen.

Medvirkende: Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bøgerne ”Når gode mennesker handler ondt” og ”Mennesket er motiveret”. Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og konsulent, forfatter til blandt andre bøgerne ”Pseudoarbejde – hvordan vi fik travlt med at lave ingenting” og senest ”Ufrihedens pris – hvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kan”. Nana Vaaben, ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, mangeårig i moralsk stress.

Samtalen er en liveudgave af podcastserien ”Forråelsens ansigter”.