Regeringen er klar til opgør med interne skoler for anbragte børn og unge. Nu viser ny forskning, at skolerne løfter de allermest udsatte anbragte børn og unge

”Der er i vores forskning mange indikationer på, at de kan rigtig meget på de interne skoler. Det er jo børn og unge, der har store huller i skolegangen, børn, der har mange anbringelser og skift bag sig, børn, der har udadreagerende aggressive adfærd, børn, der har sociale og særligt sociale behov på rigtig mange parametre, og børn, som har haft psykiske og psykiatriske udredninger. Så det er virkeligt belastede børn og unge, som man på de interne skoler formår at løfte skolefagligt.”

Sådan siger professor i socialt arbejde Inge Bryderup om det netop offentliggjorte forskningsprojekt ”Anbragte børn og unge på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder”, som er to et halvt års forskningsarbejde, der er foregået i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Rockwool Fonden.

I sidste uge bragte vi en artikel om forskningsprojektet med fokus på sammenbrud i anbringelsen, og hvilke faktorer der kunne nedsætte risici for et sammenbrud.

De interne skoler er en anden del af forskningsprojektet, og Inge Bryderup nævner selv, at skolernes evne til at løfte børnene er noget af det ved forskningen, der har overrasket hende meget.

For halvandet år siden lød det ellers sådan her fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, efter Styrelsen for Undervisning og Kvalitet havde gennemført et såkaldt ”tematisk tilsyn” for 2018/2019:

”Børn skal have de samme muligheder i livet, uanset hvor de går i skole. Uddannelse beskytter mod udsathed, og når vi kan se, at fire ud af ti af dem, der går på interne skoler, ikke kommer videre med deres skolegang, så er det ikke bare nogle få ting, vi skal have skruet på. Det er hele maskinrummet, der skal have en tur.”

Og ministeriet skrev dengang i pressemeddelelsen:

”Alt i alt tegner der sig et billede af, at en stor del af de udsatte børn og unge i interne skoler ikke får det undervisningstilbud, de har krav på efter folkeskolelovgivningen. Dermed får de ikke ordentlige forudsætninger for at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse.”

Giver stof til eftertanke

Men nu bringer forskningen ny viden til debatten.

”Vores analyser viser specifikt, at de børn, som modtager undervisning på interne skoler, på de fleste parametre er lige så skolemæssigt belastede som de øvrige institutionsanbragte børn. Der er lidt flere af dem, der har flere og længerevarende huller i skolegangen. Men ellers så ligner billedet meget. Men når vi så kigger på deres problemer og belastninger, så er det den markant mest belastede gruppe af børn, der modtager undervisning på interne skoler,” siger Inge Bryderup.

Hun uddyber:

”De børn og unge er ekstremt belastede, og de fleste af dem har diagnoser. Flere af dem har psykiatriske udredninger bag sig og indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Flere af dem har særlige behov på rigtigt mange områder samtidig. Flere af dem modtager psykologisk behandling og terapi, og flere vurderes at have brug for det. Det er den uigenkaldeligt mest belastede gruppe af anbragte børn. Det siger jo noget om, at når de visiteres til specialundervisning på interne skoler, så er det mere på grund af deres belastningsgrad, end det er på baggrund af deres skolefaglige udfordringer,” siger Inge Bryderup, der mener, at den nye viden børn give stof til eftertanke.

”For samtidig kan vi jo se, at de børn og unge klarer sig lige så godt i skole som dem, der ikke modtager undervisning på interne skoler. Det vil sige, at det er en indikator på, at man faktisk kan rigtig meget på de interne skoler. Eleverne bliverløftet på trods af de massive belastningsskader, de har. Der er lige så mange af dem, der går op til folkeskolens afgangsprøve på normal vis som blandt dem, der ikke går på intern skole. Og der er lige så mange af dem, der består,” forklarer Inge Bryderup.

Ønske om bredere uddannelsesmuligheder

Der, hvor de to grupper adskiller sig fra hinanden, er ifølge Inge Bryderup i deres uddannelsesvalg.

”Der er markant, at dem, der har gået på intern skole, de vælger mere særligt tilrettelagte uddannelser som produktionsskoler og særligt tiende klasse. Hvorimod der er langt flere af dem, der ikke går i intern skole, der kommer i gymnasiet,” siger Inge Bryderup, der ser en vigtig udfordring i, at få børn og unge med særlig høj belastning får nogle bredere uddannelsesmuligheder, som dem andre institutionsanbragte børn har.

”Vi ved, at en vellykket skolegang og indgang til uddannelse er det allervigtigste parameter i forhold til, at socialt udsatte børn og unge får et godt voksenliv. Så det er et rigtig vigtigt område at satse på,” siger Inge Bryderup.

Hun mener, at forskningsprojektet giver en ny brugbar viden til den kvalitetsdebat, der særligt på Christiansborg har været om de interne skoler.

”Der er brug for de interne skoler, for de kan noget. Og de her børn ville være ganske låst, hvis de ikke fandtes. Men jeg kunne godt ønske mig, at flere også kom ind i gymnasiet, som jo giver nogle bredere og videre uddannelsesmuligheder. Så det er generelt et område, hvor der er plads til forbedringer, men vores undersøgelse viser også, at der er mange indikatorer på, at det lykkes godt på de steder, hvor der er interne skoler,” siger Inge Bryderup.