Unge finder vej til et liv, hvor de er ude af voldens kløer

Hvis vi for alvor skal tage livtag med den livsødelæggende vold, skal der mere til end kun symptombehandling af voldens mekanismer. Vi må samtidig arbejde med en kulturforandring blandt de unge selv og med aktiv opsporing. Det mener leder af Holstebro Krisecenter Karin Houmann og projektleder for Ung Uden Vold, Hanne Ried. De fortæller her om projektet ”Ung Uden Vold”, hvor de blandt andet arbejder med dilemmaspil og rådgivning.

3. april 2025

Af Karin Houmann, leder af Holstebro Krisecenter og Hanne Ried, projektleder Ung Uden Vold

Del indlægget

Ekstrem kontrol og manipulation, grove og nedværdigende verbale overfald dagligt, slag, seksuelle overgreb, overvågning. Voldsramte unge har brug for én, der kan lytte og rumme uhyrlighederne. Det er afgørende, hvis de unge skal slippe ud af voldens fangarme.

Men det er ikke nok. Skræddersyede ungeindsatser som Ung Uden Vold er absolut nødvendige, hvis vi for alvor skal flytte noget på voldsområdet. Det klarer vi ikke med manualer og ”one size fits all”. Det sker igennem troværdigt, nærværende og inkluderende relationsarbejde funderet i voldsfaglig viden. En indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte unges situation, hvor rådgiveren kan gå med til politiet, til netværksmøder med sagsbehandleren og skolen eller være bisidder i familieretshuset, hvis den unge har brug for det.

Vi finder masser af dokumentation for, hvor skadelig psykisk og fysisk vold er for børn på både kort og langt sigt. Det er grundigt beskrevet, at vold kan medføre manglende koncentration, angst, spiseforstyrrelser, selvskade, voldelig adfærd og i værste fald ende med mord og selvmord. Og vold koster samfundet kassen. Ifølge en af nordens førende psykologer inden for det voldsfaglige område og medstifter af Alternativ til Vold i Norge, Marius Råkil, så koster vold samfundet en milliard kroner for hver million indbyggere. I Danmark svarer det til omkring seks milliarder kroner årligt i udgifter til overførselsindkomster, sundhedsvæsen, politiindsatser, fængselsophold, sociale støtteforanstaltninger m.m. på grund af vold.

Vi har meget lidt viden om, hvordan vi helt konkret bedst hjælper voldsramte unge ind på en bedre livsbane og får skabt en nødvendig kulturændring på voldsområdet.

På Holstebro Krisecenter træder vi lige nu nogle nye og meget værdifulde stier og høster masser af erfaringer for at kunne give et bud på, hvad samfundet kan gøre for at bryde den grimme voldsspiral. Vi gør det i samarbejde med Holstebro, Struer og Lemvig kommuner samt Midt- og Vestjyllands Politi, som er partnere i det treårige projekt. Ung Uden Vold er finansieret af Den A.P. Møllerske Støttefond med 7,24 millioner kroner.

Ung Uden Vold er et projekt med to spor. Vi tilbyder anonym rådgivning til voldsudsatte unge mellem 13 og 17 år, og vi spiller dilemmaspil om grænser og vold med grundskolernes overbygningselever og de yngste på ungdomsuddannelserne. Rådgivningen åbnede i maj. Indtil nu har 45 unge benyttet sig af det, og omkring 2000 elever har siden august deltaget i Ung Uden Volds dilemmaspil.

Hvad er vold, og hvad er ikke vold?

Gennem halvanden time bliver eleverne kastet ud i at diskutere og tage stilling til, hvad der er vold og ikke vold, hvor deres egne grænser går, og hvordan de selv undgår at overskride andres grænser. Hvad er ok i et kæresteforhold, når det gælder sex og digital overvågning? Hvad vil de gøre, hvis de er udsat for noget grænseoverskridende og voldeligt eller ser og hører om kammerater, der bliver udsat for vold? Hvordan får de sagt fra, og hvor søger de hjælp? Materialet bygger på virkelige cases, og det gør indtryk på eleverne. Her kan I se to eksempler på dilemmaer, som indgår i spillet:

  • Alexander har én gang haft sex med Victoria, hvor hun var så fuld, at hun hverken magtede at sige til eller fra. Er det en voldtægt?
  • Din stedfar taler hele tiden dårligt til dig, han ydmyger dig og din mor og kalder din mor for en luder. Og nu har han også slået dig. Du er bange. Hvad vælger du at gøre? Du taler med din lærer/du taler med din bedste kammerat/du ringer til en rådgivning/du gør ikke noget og håber, din mor gør forholdet forbi/du ringer til politiet.

En voldsfaglig rådgiver i Ung Uden Vold står for undervisningen, og en af elevernes lærere er også til stede. I løbet af projektets tre år vil omkring 5000 elever have deltaget i spillet. De første evalueringer fra eleverne selv er meget positive. De fortæller, de har fået et mere nuanceret blik på vold, og at de ved, hvor de kan få hjælp.

Spillet fremkalder beretninger fra eleverne selv som: ”det har jeg også oplevet”, ”jeg er da også blevet slået, da jeg var mindre” til, at elever forlader lokalet, fordi eksemplerne og dilemmaspørgsmålene resonerer så meget hos dem, at det er svært at være i. Her er vi efterfølgende opsøgende både over for elever og personale, så der kan blive taget hånd om den unge.

Så udover at så frø til en kulturforandring blandt de unge, når det handler om grænser, så fungerer undervisningsdelen også som en opsporingskanal.

Har aldrig sat ord på de voldsomme oplevelser

Rådgivningen er anonym, og de unge kan få op til 20 timers rådgivning. Derudover kan de også få samtaler med en psykolog. Vi gør meget ud af at fortælle de unge, at vi tilbyder dem et frirum til at tale om det, de kan fornemme, er galt, både mentalt og i kroppen. Det kan enten være på grund af voldsomme og grænseoverskridende ting i hjemmet eller i et kæresteforhold. Noget gør ondt psykisk og fysisk, de er urolige, uden at de måske helt kan sætte ord på, hvad det præcist handler om.

Flere af dem kan fortælle om typiske reaktioner på voldsudsathed som selvskade, spiseforstyrrelser, ekstrem seksuel adfærd og brug af alkohol og stoffer som en flugt. Mange af de unge har aldrig sat ord på de voldsomme oplevelser, de bærer rundt på, før de taler med os. De unge oplever, vi har god tid. Det har stor betydning i forhold til andre tilbud, flere af dem har fået, fortæller de. Vi har ikke en plan, vi skal nå igennem, oplever de.

Ung Uden Volds mål er at danne en relation til den voldsramte unge ved at lytte og gennem psykoedukation fortælle dem om voldens mekanismer, og hvad det kan gøre ved en. Med udgangspunkt i voldsfagligheden er planen at styrke deres selvtillid og selvværd ved at lytte, anerkende og give dem et sprog for, hvad de har været i eller måske står midt i. Vi bakker dem op i deres valg fremadrettet til et bedre sted i livet. Vi tilbyder at gå med dem til noget af det svære i forhold til samtaler med kommunen eller politiet. Og ved at hjælpe dem med de meget konkrete udfordringer oplever de, at vi reelt kerer os om dem og har en oprigtig interesse i, at de får et bedre liv.

Samarbejde om de bedste løsninger

Med de tre kommuner og politiet som tætte samarbejdspartnere har vi fra start af oplevet stor villighed til at samarbejde om at finde de bedste løsninger. Vi bliver kontaktet af sagsbehandlere, lærere og kommunale psykologer, der møder voldsudsatte unge, hvor der er brug for Ung Uden Volds voldsfaglige tilbud, ligesom vi kontakter læger, politi, jobcenter, sagsbehandlere m.fl., når den unge har brug for kompetent hjælp i de retninger. De skridt, vi tager, bliver iværksat med udgangspunkt i den unges egne ønsker og behov og bliver taget sammen med den unge.

Rådgivningen har lokaler i Holstebro, men afstanden fra Thyborøn i Lemvig Kommune til Holstebro er for stor til, at en ung vil tage bussen. Hvis de unge gerne vil være anonyme og ingen skal vide, man går til samtaler, så går det heller ikke at stemple ud det meste af en eftermiddag for at transportere sig et par timer frem og tilbage, og også skulle bruge en god times tid på en samtale. Det er alt for lang tid for den unge, og derfor kommer vi til dem. Vi har aftaler med kommunerne om at låne lokaler, eller vi kommer på skolen, eller også tilbyder vi at mødes med den unge på et spot, der passer den unge bedst.

Vi er forpligtede til at række ud

Vi må ikke svigte de unge her. Som samfund er vi forpligtet til at finde veje, der kan hjælpe de unge, som har voldsproblematikkerne inde på livet. Vi skal finde måder til at bryde den negative vej, de er på. Vi skal finde veje til en kulturforandring. Vi er derfor nødt til at prøve nye samarbejdskonstellationer af på området. Være villige til at gå anderledes til værks med udgangspunkt i, hvad de unge har brug for og få det prøvet af uden at skæve så meget til fagskel.

Vi tror ikke, der er én vej, men mange veje til at hjælpe de voldsudsatte unge og til at skabe kulturforandring.

En individuel voldsfaglig indsats kan skabe forandring. Det fortæller den viden, kvindekrisecentrene har opsamlet gennem mange årtier. Ung Uden Vold bygger på de mange års erfaringer fra kvindekrisecentrene. Projektet er forankret i det voldsfaglige miljø på Holstebro Krisecenter. Derfor har vi en meget begrundet formodning om, at vi de kommende år kommer til at hjælpe mange unge til et bedre liv, end de ellers havde udsigt til.

FAKTA

Om rådgivningen

Ung Uden Vold er en rådgivning for unge mellem 13 og 17 år. Tilbuddet er gratis og anonymt, og det er en del af Krisecenter Holstebro. Tilbuddet er for unge, der bor i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner.