Unge med dobbeltdiagnose bliver afvist: Lyt til os, og tag os alvorligt

”Hjælp os, selvom vi ikke passer ind i kasserne. Handl hurtigere – selv få måneder er lang tid i et ungt liv. Tag os alvorligt, lyt til os, og mød os som mennesker.”

Sådan lyder nogle af de anbefalinger, som organisationen UngeAlliancen gennem et særligt ’Ungepanel’ har indsamlet fra unge, der har erfaringer med psykisk lidelse og samtidig misbrug af rusmidler.

UngeAlliancen er et netværk bestående af unge med erfaring med dobbeltdiagnose, pårørende, behandlere og forskere, som arbejder for at skabe ordentlige behandlingsmuligheder for personer under 25 år med dobbeltdiagnose, dvs. psykiske lidelser/diagnoser og samtidig rusmiddelmisbrug.

Netværket bruger begrebet dobbeltdiagnose i dets brede betydning: Udover unge med psykiatriske/neuropsykiatriske diagnoser og samtidig rusmiddelmisbrug drejer det sig også om unge, som har udiagnosticerede psykiske lidelser, samtidig med at de misbruger, hash, stoffer eller alkohol.

Netværket er dannet, fordi der i dag ikke findes en samlet indsats for børn og unge, der både har psykiske lidelser og misbrug. Heller ikke i det nye, integrerede behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose, som regionerne næste år langt om længe etablerer. Her har den yngste og mest sårbare del af gruppen stadig ikke udsigt til at få hjælp. Tilbuddet omfatter nemlig kun personer over 18 år.

Desuden er der intet særligt ungeperspektiv til gruppen af 18-25-årige i første fase af det nye dobbeltdiagnosetilbud, fremgår det af den faglige visitationsretningslinje.

Konsekvensen er, at alt for mange børn og unge mister dyrebare år af deres barndom og ungdomsliv, fortæller Susanne Pihl Hansen, projektleder i UngeAlliancen.

”Den manglende hjælp til børn og unge trækker ofte dybe spor langt ind i deres voksenliv. Forældre og søskende bliver også voldsomt belastet med risiko for at udvikle alvorlige belastningsreaktioner og opleve sygemeldinger, fyringer, familieopløsning m.m. Det er dyrt for både de unge, for deres familier og for samfundet,” siger hun.

I alt vurderer UngeAlliancen, at mindst 6.400 børn og unge under 25 år er ramt af dobbeltproblematikker, men peger på, at mørketallet er stort, fordi mange aldrig opfanges i de offentlige registre.

Hvis man tager de unges forældre og søskende med ind i ligningen, vurderer UngeAlliancen, at mindst 25.000 danskere er berørt af dobbeltproblematikker blandt unge under 25 år.

De unges egne løsningsforslag

For at skabe bedre behandlingsvilkår har UngeAlliancen bl.a. etableret et særligt Ungepanel, der har formuleret en række anbefalinger til hjælpesystemet. En af de unge, der er aktive i panelet, er Emma. Hun ønsker at være anonym her, men redaktionen kender hendes identitet. Hun har flere bud på, hvad der skal til for at hjælpe unge som hende selv bedre:

”Som ung har man brug for at vide, at der er nogle voksne, der gerne vil dig, nogen, der vil hjælpe, når du er parat til at bede om hjælp. Som du kan gribe fast i, og som ser dine styrker. Der mangler nogen i systemet, der bliver ved med at være der for de unge, uanset hvad, og som ser alle de ressourcer, vi faktisk har.”

”Hjælpesystemet må forstå, at unge er i proces med at skabe sig selv og danne en identitet. Du kan ikke overlade hele ansvaret for behandlingen til den unge selv. Nogle gange er tilbagefald til misbrug en pause fra hele det pres, det kan være at leve op til, hvordan et vellykket ungdomsliv skal se ud. Men det betyder ikke, at man ikke er motiveret for at blive clean, eller at man ikke har nogen drømme eller håb. Det betyder bare, at man behøver mere tid,” siger hun, der fortæller om sine erfaringer og anbefalinger til hjælpesystemet i artiklen her:

Efterlyses: Ungeperspektiv

En af de behandlere, der ligesom Emma efterlyser et ungeperspektiv, er psykolog Silas Houlberg, KKUC Udviklings- og Behandlingscenter. Hun har over 25 års erfaring i at arbejde med unge, der er ramt af dobbeltproblematikker.

”Sådan som systemet er indrettet i dag, får de unge slet ikke den hjælp, de har brug for. Mange bliver afvist eller dropper ud igen og igen, fordi de ikke passer ind i hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingen,” siger hun.

”Fx tilbydes unge ofte gruppeforløb i rusmiddelbehandlingen, men mange unge har svært ved at åbne sig foran andre, og ofte er gruppeterapi ikke et trygt rum for et ungt menneske. De har brug for at blive mødt en-til-en,” siger hun.

”Det er vigtigt, at vi behandlere møder de unge med åbne arme. Vi er nødt til at tage deres alder og modenhed i betragtning, og ikke give dem for meget ansvar for deres egen proces,” siger hun.

Ingen hjælp til autister med misbrug
Udover at det nye dobbeltdiagnosetilbud ikke omfatter personer under 18 år, omfatter det heller ikke personer med autisme. Det sker, selvom stadig flere børn og unge får autismediagnoser, og en del af dem udvikler et misbrug:

Cirka 20 procent af de personer, der opsøger rusmiddelbehandling, har autisme eller autistiske personlighedstræk, fremgår det af en amerikansk undersøgelse, som er refereret i rapporten ”Unge med autisme og problematisk forbrug af rusmidler”, udgivet tidligere i år af Metodecentret i samarbejde med UngeAlliancen.

”Meget tyder på, at unge medautisme har højere risiko for at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler sammenlignet med andre unge. Mange unge med autisme har en forventning om, at rusmidler kan hjælpe i sociale situationer, som er svære for dem at håndtere,” siger chefkonsulent på Metodecentret Helle Høgh, der er forfatter til rapporten.

Hun peger bl.a. på en svensk undersøgelse, som viser, at unge med autisme har dobbelt så høj risiko for at udvikle et problematisk forbrug af rusmidler sammenlignet med unge uden autisme.

De udenlandske undersøgelser flugter med danske erfaringer, fortæller Louise Friborg Andersen, psykolog i Autismefokus, Region Midtjyllands Specialområde Autisme. Hun har i mange år arbejdet med rusmiddelbehandling og underviser i dag behandlere i at blive bedre til at hjælpe personer med autisme:

”En stor gruppe af de personer, vi møder, har autisme eller autistiske træk, selvom langt fra alle er diagnosticerede. De amerikanske tal, der viser, at det drejer sig om 20-25 procent af dem, der søger hjælp i rusmiddelbehandling, flugter med erfaringerne fra praksis herhjemme. Autisme kan se ud på mange forskellige måder, men rusmiddelbehandlere ved for lidt om, hvordan autistiske hjerner fungerer. Det fører til misforståelser og fejlbehandling. Alt for mange personer med autisme bliver opgivet i behandlingen, fordi vi misforstår dem og fx tror, at de ikke er motiverede for at komme ud af misbruget,” siger hun.

Læs også: ”Emma fik hverken hjælp i psykatri eller rusmiddelbehandling. Så mødte hun en psykolog, der spurgte: Hvordan har du det egentlig?”