Vi skal have mere socialt entreprenørskab i samfundet, hvis vi vil skabe et inkluderende fritidsliv for alle børn og unge

Over de sidste tre år har Idrætsprojektet udviklet aktiviteter indenfor den ramme, som kaldes HEL. HEL står for ”Hjem, Energi og Leg”. HEL-indsatsen er åbne aktiviteter til børn, unge og familier i otte københavnske boligområder. Aktiviteterne er løbende udviklet i samspil mellem Idrætsprojektet i Københavns Kommune og lokale samarbejdspartnere – og sammen med lokale børn og unge. Trænerne i Idrætsprojektet tilskyndes til kreativt løbende at udvikle nye aktiviteter og indsatser.

Aktiviteterne i HEL giver børn og unge mulighed for at få et aktivt fritidsliv i nogle positive fællesskaber efter skolen. HEL-indsatserne giver også unge mulighed for at gøre sig de første erfaringer på arbejdsmarkedet gennem fritidsjobs, hvor de for eksempel får mulighed for at få kompetencer inden for håndværk og madlavning.

HEL er rammen for over 60 forskellige aktiviteter og indsatser i København, der opstår og udvikles organisk. Der spilles fodbold og håndbold, der danses og bokses, der laves mad og der arbejdes. Det er vigtigt, at det er så nemt som muligt at være med. Man skal bare møde op og måske tage sine venner med. Tilbuddene er forankret i boligområderne, så lokale børn og unge kan deltage i aktiviteterne i nærheden af, hvor de bor.  

I indsatserne er der fokus på, at de unge opnår nye kompetencer. De unge kan fx tilegne sig konkrete kompetencer indenfor den sportsgren, som de går til, eller indenfor det håndværk, de arbejder med. Det kan fx være tekniske eller fysiske kompetencer i forhold til at spille basket eller håndbold, og det kan være kompetencer i forhold til at reparere en cykel.

Vores erfaring er, at det i nogle aktiviteter kan opleves som svært at starte på et hold, hvis man ikke har kompetencerne i forvejen. Stolthed eller usikkerhed kan afholde nogle børn og unge fra at deltage. Det arbejder man systematisk med på basketholdet på Tingbjerg Skole, der er etableret i et samarbejde mellem Idrætsprojektet og BørneBasketFonden. Inspireret af BørneBasketFondens metode andre steder i landet starter man ofte op med, at børn introduceres til basket i et forløb i skolen i Idrætstimen. Her lærer de det basale om basket – hvordan man dribler og skyder til måls, hvordan reglerne er i spillet, og hvad forskellige ting hedder i spillet. Børnene får således et fundament af basale kompetencer, som er med til at give dem modet til at træde ind og blive en del af holdet.

Tilskyndelse til entreprenørskab

Indsatserne opstår på meget forskellig vis – dels ved at trænerne griber de idéer, der opstår og dels ved, at trænerne spørger børn og unge, hvilke aktiviteter der mangler i deres lokalområde. Se på ovenstående kort – det viser en praksis, der spreder sig som paddehatte i byen. Det er en praksis med fokus på, hvor det lokale sted har brug for noget nyt, fremfor en praksis der fokuserer på, hvad individet har brug for.

Idrætsprojektet samarbejdede også før HEL-indsatsen med mange forskellige foreninger, helhedsplaner og skoler i deres arbejde med udsatte børn og unge. I HEL-indsatsen har man bygget videre på dette netværk. Ofte er idéer til HEL-indsatser netop opstået i dialogen med disse samarbejdspartnere. Eller det kan være, at HEL-indsatsen kan ’opgradere’ en eksisterende indsats – fx et håndboldhold ­­– ved at tilføre pædagogiske ressourcer i form af en social træner fra Idrætsprojektet.

En social træner indebærer, at Idrætsprojektet gennem co-teaching går ind og samarbejder med ordinære foreninger omkring selve træningen. Det indebærer, at trænere og frivillige fra foreningerne får kompetencer til at arbejde mere fællesskabsorienteret, og at de får et bedre blik for de børn og unge, der har et særligt behov for støtte. I foreningerne Amager Judo og IF Stadion (Husum) er de endt med selv at investere i en social træner gennem Idrætsprojektet. På den måde skabes der et mangfoldigt foreningsliv for børn og unge i lokalområderne.

En social træner bruger i indsatsen den aktivitetspædagogiske tilgang, som Idrætsprojektet også bruger i andre indsatser. Ved at ’tilføje’ pædagogikken til foreningerne kan foreninger inkludere flere børn og unge. De kan have ’vilde’ børn og unge på holdet, der har svært ved at følge skrevne og uskrevne regler. De kan håndtere konflikter. Og de kan bidrage med aktiviteter, hvor formålet primært er børn og unges trivsel og udvikling – og ikke om de bliver mestre i en særlig sport eller aktivitet. På den måde hjælper Idrætsprojektet foreningerne til at kunne inkludere mange forskellige børn og unge.

Når Idrætsprojektet i HEL-indsatser bidrager med socialpædagogiske kompetencer i fx en Idrætsforening, så indebærer det altså, at der er ressourcer til, at den sociale træner kan håndtere konflikter og have fokus på trivsel hos de enkelte børn og unge – alt imens at træneren fra foreningen kan stå for selve træningen. Trænerne skal i den enkelte HEL-indsats finde en god måde at forene det pædagogiske med de kompetencer klubben har. Og de to roller – foreningens rolle og trænernes rolle – skal respektfuldt supplere hinanden. Trænerne fra Idrætsprojektet skal være opmærksomme på, at samarbejdet med andre aktører bliver ligeværdigt, og at arbejdsfordelingen er godt afstemt.  

En træningsbane for de unge

Trænernes kompetencer og mindset er en vigtig brik. Idrætsprojektets trænere er gode til at få øje på de uudnyttede muligheder, der er i lokalområder og i de bygninger, hvor trænerne færdes. En idé til en indsats kan således starte med en lokalitet, som derefter kobles til en aktivitet. Fx startede et dansehold, da flere af de lokale unge havde givet udtryk for, at de gerne ville prøve kræfter med dans. Trænerne greb dette ønske og startede et lokalt initiativ, hvor to håndværkere fra Idrætsprojektet først satte et lokale i stand i en kælder på en skole sammen med børn og unge, og da lokalet stod klar med store spejle osv., så inviterede trænerne lokale unge til danseundervisning én gang om ugen. Denne mulighed skal ses som en træningsbane for de unge, inden de bliver en del af det ordinære foreningsliv. Efter en periode, hvor flere unge var begyndt at deltage, blev danseholdet overdraget til en ordinær forening.

Trænerne udnytter i udviklingen af indsatser deres personlige og professionelle netværk. Endvidere bruger de deres specifikke kompetencer. Det var således en træner med kompetencer indenfor dans, der startede danseholdet. Der er også en træner, der tidligere var kok, der har lavet madkurser. Og en træner, der er uddannet cykelmekaniker, som samarbejder med helhedsplanen om et cykelværksted.

Indsatser forgrener sig

Flere indsatser i HEL har undervejs forgrenet sig til yderligere nye indsatser. Et eksempel er Idrætsprojektets samarbejde med Meyers Madhus. Her er trænere fra Idrætsprojektet blevet uddannet som ’madambassadører’. Mere konkret er de uddannet i at lære børn og unge om forskellige elementer inden for råvarehåndtering, bæredygtighed, hygiejne og service. Idéen til selve projektet udsprang af Københavns kommunes Mad- og Måltidsstrategi.

Trænere fra Idrætsprojektet er blevet uddannet hos Meyers og har fået kompetencer indenfor bl.a. madlavning, råvarekendskab, madspildskultur, værtskab, salg og service, så de kreativt kan udvikle en indsats til børn og unge, hvor de kombinerer madlavning og socialpædagogik. Samarbejdet med Meyers har forgrenet sig til ”Mad-labs” på Peder Lykke Skolen, Rådmandsgade Skole og i Energicenter Voldparken, hvor unge uddannes i køkken- og madkompetencer og får et kursusbevis. Flere unge er efterfølgende ansat i lommepengejob eller fritidsjobs, hvor de fx laver mad til ukrainske flygtninge en gang om ugen i Energicenter Voldparken.

De unge fra Mad-Labs har også deltaget i CPH Street Festival. CPH Street Festival er et event, hvor børn og unge har mulighed for at prøve kræfter med foreningslivet og derved se, hvad de kunne være motiveret for at gå til. Til dette event stod Idrætsprojektet for en madbod, hvor der blev solgt salater og sandwichs. De unge og trænerne havde i ugen op til eventet lånt køkkenet i Meyers Madhus til at forberede mad til gæsterne. De unge tog hurtigt ejerskab og benyttede alle de kompetencer, de havde fået gennem madkurset. De stod selv for at tjekke temperaturen på køleboksen, servere maden og tage imod betaling.

Der er også flere nye idéer på vej i forlængelse af Mad-Labs. En af de unge skal stå for et forløb, hvor hun lærer andre unge at lave mad. Der er også blevet etableret et nyt initiativ, Ungdommens Folkekøkken, i samarbejde med FødevareBanken og Korsgadehallen, hvor unge står for at forberede, sælge og servere mad til beboere i lokalområdet. Endelig har en restaurant tilkendegivet, at de gerne vil ansætte unge i fritidsjob, der har været en del af Mad-labs.

De unge er begejstrede for at være en del af aktiviteterne, og de bliver samtidigt inspireret til at kaste sig over andre aktiviteter. En af de unge fortæller:

“Jeg vidste egentligt ikke, at jeg kunne lide at lave mad, men det kan jeg nu. Jeg synes, det er sjovt at gøre det sammen med nogle andre. Jeg er begyndt at lave mere mad nu, og jeg er blevet bedre til at bruge en opskrift selv. Jeg er begyndt at eksperimentere derhjemme, og jeg er også begyndt at lave mad et andet sted, hvor jeg samtidig uddanner mig indenfor madkundskab.”

Indsatser uden cpr-nummer

I HEL-indsatsen tilbydes der tidligt forebyggende indsatser, som er åbne tilbud for alle børn og unge – efter Serviceloven § 11.2. Det betyder, at de ikke først skal visiteres til en foranstaltning på baggrund af en børnefaglig undersøgelse, hvis de ønsker at deltage i en indsats.

HEL-indsatserne er således lokale tidligt forebyggende indsatser, hvor man etablerer åbne fællesskaber for alle børn og unge i lokalområdet – både dem med en foranstaltning og dem uden. Det, at midlerne til indsatserne ikke skal bevilges via en foranstaltning til enkelte børn og unge, men at indsatserne netop er tidligt forebyggende for alle børn og unge, er en helt central forudsætning for HEL-indsatsen.

Fordelene ved at finansiere lokale tidligt forebyggende fælleskabsindsatser kan være, at man geografisk kan placere indsatserne, så mange børn og unge kan blive en del af dem, og at deltagerne modtager en indsats, uden at de ’klientgøres’ eller ’bliver en sag i systemet’. Vi mener, at HEL-indsatserne vidner om, at det er muligt at skabe indsatser, hvor børnene og de unge oplever selv at have tilvalgt en fritidsaktivitet eller et fritidsjob og således ikke føler, at de er en del af en social indsats eller en del af en socialt udsat gruppe.

Samtidigt er HEL-indsatsen lykkedes med, at børn og unge selv er med til at opfinde nye aktiviteter, dvs. at de selv udvikler sociale indsatser. HEL-indsatsen skaber ’ringe i vandet’, hvor børn og unge rekrutterer andre børn og unge i udsatte positioner til at deltage i indsatserne – så endnu flere børn og unge bliver en del af indsatserne og derved en del af positive fællesskaber.

En metode med et stort spredningspotentiale.

HEL-indsatsen har et stort potentiale til at blive spredt videre ud i Københavns Kommune og til mange andre kommuner også. Vi har gennem de indtil videre 60 indsatser så meget erfaring, at vi godt tør sige, at det her virker! Det gør vi selvsikkert – til trods for, at vi med så åbne indsatser ikke kan lave egentlige effektmålinger af, om vores indsats gør en forskel.

Hvis vores erfaringer skal spredes, så kræver det, at det er velbeskrevet, hvad det egentlig er, vi gør. Forfatterne til denne artikel har derfor over det sidste år samarbejdet om at lave en metodebeskrivelse af HEL-indsatsen. Her er HEL-indsatsen beskrevet som en principfokuseret metode. Konkret har vi udledt 10 principper for HEL, som i metodebeskrivelsen bliver udfoldet i tekst med citater og med cases fra nogle af de enkelte HEL-indsatser. Principperne er så generelle, at de kan anvendes til at udvikle mange nye forskellige HEL-indsatser, og de kan også anvendes af andre kommuner og foreninger i nye kontekster.

Internt i Idrætsprojektet kan principperne anvendes til refleksion blandt trænerne – fx når der skal udvikles nye HEL-indsatser, eller vi skal vurdere, om de eksisterende indsatser er på rette vej eller skal justeres. Den giver medarbejderne i Idrætsprojektet en stærkere fælles metodebevidsthed.

Metodebeskrivelsen kan vi også bruge til at vise medarbejdere og ledere bredt i Københavns Kommune, hvordan vi arbejder. Vi håber det giver dem lyst til at samarbejde med Idrætsprojektet, og at det giver dem inspiration til at udvikle egne HEL-inspirerede indsatser.

Vi kan også bruge metodebeskrivelsen til at vise politikerne, at det her er en vigtig indsats, som også fremover skal prioriteres i Københavns Kommune. HEL-indsatsen er et projekt, der er finansieret af Socialudvalget i Københavns Kommune i perioden 2020 til udgangen af 2023. Idrætsprojektet håber på, at det er muligt at få midler til, at HEL-projektet kan fortsætte og forgrene sig yderligere.

Endelig håber vi, at metodebeskrivelsen af HEL-indsatsen kan hjælpe til, at andre kommunerne kan lære af os – og blive inspireret til at udvikle deres egne HEL-inspirerede indsatser, som kraften i helt andre lokalområder og med andre organisationer og kommuner som entreprenant drivkræfter.

Vi har over de sidste tre år set, at HEL-indsatserne har kunnet forgrene sig til en lang række andre indsatser. Mange københavnske børn og unge har allerede haft glæde heraf. Nøglen ligger i det sociale entreprenørskab kombineret med solid faglighed i arbejdet med børn og unge. Den måde at arbejde på har potentiale til at fylde meget mere i det sociale arbejde i Danmark.

HEL-indsatsens metode – ti principper:

1. Gør samarbejdet med lokale aktører til en socialfaglig kompetence.
2. Skab indsatser, som børn, unge og familier selv tilvælger.
3. Skab åbne inkluderende fællesskaber, så flere kan være med.
4. Bring pædagogik ind i foreninger.
5. Giv børn og unge nye kompetencer, der baner vej videre i livet.
6. Brobyg til fællesskaber og job efter HEL-indsatsen.
7. Giv børn og unge rollemodeller, som de kan spejle sig i.
8. Ryd barrierer af vejen og gør det nemt for de unge at være med.
9. Skab noget, som de unge er stolte over i lokalområdet.
10. Omfavn det entreprenante sociale arbejde.

Læs mere om metoden bag HEL-indsatserne i rapporten ”Idrætsprojektets HEL-indsatser – metode og cases”